Fra førpåsken 2010. Et af mine tidligste indlæg, og første gang opdagede hvor meget det hjælper at putte de negative tanker på skrift. Frygten for at negativiteten vil få overtaget, når jeg slukker for ydre påvirkninger og efterlader mig alene med tankerne, kender jeg stadig. Men problemerne her virker i dag banale. Jeg ved ikke om jeg skal græmme mig over at lade noget/nogen så ligegyldigt få sådan en magt over mig, eller være stolt over at være kommet videre.
Idle hands are the devil's playthings
The devil lives deep down
Er i et hul i dag. Virkeligheden er kommet for tæt på. Tankerne kører. Om fremtiden. Om at Drømmekvinden for altid vil forblive en drøm, at de krummer af varme og opmærksomhed hun har givet mig i virkeligheden bare er høflighed tilsat en smule dårlig samvittighed over alt det jeg har givet hende.
Havde en aftale med gammel ven, men aflyste. Kan ikke overkomme selskab lige nu.
Frygter påsken. Alt for meget tid til tanker. Frygter at gå seng. Ikke på grund af søvnen, søvnen er mit fristed, min ferie fra verden. Nej, det er tiden før søvnen, når jeg ligger alene med mine tanker.
Måske er det derfor så mange vælger at falde i søvn foran fjernsynet?
Det lyder godt at du i dag er kommet videre.
SvarSlethvorfor græmme sig over noget der en gang ikke var ligegyldigt, men vær du roligt stolt;O)
SvarSletDet vil jeg så være :)
SvarSletMåske jeg burde have smidt en video på: http://youtu.be/sc54vcmcZKA
Glædelig Jul og Godt Nytår herfra
SvarSlet