Sider

mandag den 12. december 2011

Et koncertminde

Oprindelig smidt ud på tv2blog 24. juni 2010. Når jeg læser det nu, er det som om det er skrevet af en anden mand. Har jeg virkelig ændret mig så meget på halvandet år?

Jeg er en ivrig koncertgænger. Det er musikken der trækker, men jeg er jo ikke blind for at en koncertsal ofte rummer mange skønne kvinder. Og er salen fyldt er det også en 'risiko' for fysisk kontakt. Det er ikke noget jeg direkte går efter, men omvendt forsøger jeg heller ikke at undgå det. I mit liv er de eneste mennesker jeg er i fysisk kontakt med tandlægen og frisøren, så jeg tørster efter kontakt og er ultrabevidst om enhver berøring. Uanset hvor ubetydelig den er.

Denne bevidsthed gør det også svært for mig at forholde mig naturligt til kontakt. Er den tilfældig? Bevidst? Uønsket?

Min mest rørende koncert fandt sted for små 10 år siden. Jeg havde rejst langt for at se en af mine store helte i en nedlagt tysk fabrikshal. Stedet var proppet, og selv langt fra scenen stod vi som toliterskrus i en oktoberfestservitrices favn.

Foran mig stod en lækker, langhåret blondine. Hun var tæt på. Så tæt at hendes hår på et tidspunkt satte sig fast i mit armbåndsur.

Da musikken begyndte, begyndte hun at hoppe op og ned. Tæt op ad mig. I starten var der et par 'tilfældige' sammenstød mellem hendes røv og mine hænder. Det udviklede sig hurtigt til decideret gramsning. Hun kom endnu tættere på og begyndte at gnide sin røv op og ned imod mit skridt. Det kunne mærkes i mine bukser, og hun har ikke kunnet være i tvivl om hvordan jeg reagerede på hende.
Jeg overgav mig og fulgte hendes bevægelser indtil jeg var færdig.

Det var det vildeste sex jeg havde det årti.

Vi udvekslede hverken ord eller havde øjenkontakt. Da sidste ekstranummer var slut gik vi hver til sit, og jeg har kun en svag ide om hvordan hun så ud.

I de senere år er der blevet langt mellem snapsene. Om det skyldes at jeg går til mere rolige koncerter, eller at jeg er et mindre indbydende 'offer', ved jeg ikke. Men det kunne være sjovt engang at medbringe min egen koncertbabe, med licens til at gramse.


Jeg har også oplevet den omvendte situation. En kollegiefest var flyttet ned på et værelse, og jeg lå mageligt henslængt på sengen, med mit højre ben i et omvendt V. En af pigerne, iført strømpebukser, satte sig på mit knæ og begyndte at rokke frem og tilbage. Selvom jeg jo godt kunne mærke hvad det var hun gnubbede imod min knæskal, fattede jeg ikke hvad hun havde gang i. Heller ikke den hurtigere og hurtigere rytme, og det maniske udtryk i hendes ansigt, fik pråsen til at gå op for mig.

Det var det vildeste sex jeg havde det årti.

At min erkendelsesproces tog flere år svækker min forargelse over dette grove seksuelle overgreb noget... Ligesom det faktum at hun skam er velkommen til at gentage seancen.

Pigen her er i øvrigt et skoleeksempel på hvor dum jeg er når det kommer til kvinder. Det gik aldrig op for mig at hun var interesseret i mig, selvom jeg, da hun lige var flyttet ind, overhørte hende spørge en af de andre om jeg havde en kæreste. Og da jeg en aften kom sent hjem og hun spurgte 'har du været hos din kæreste', svarede jeg bare 'nej' i stedet for det langt mere konstruktive 'jeg har ikke en kæreste'.

Hun var faktisk en flot pige, selvom hun gjorde sit bedste for at skjule det i et thylejrlook, men da hun også var vegetar, var det nok ikke gået alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar